Hvordan kan man som leasingvaskeri holde en høj produktivitet, når kundernes krav om skiftende designs og nye farver lægger op til flere og mindre serier?
Løsningen er tekstiler, der er højtydende i både holdbarhed og håndtering. At sortimenterne er optimerede. Og at vaskeriet er konfigureret rigtigt.
Her kan et partnerskab med Beirholms Væverier give leasingvaskeriet al den ekspertise, der skal til. Vores udvikling af markedsrigtige tekstiler sker efter et målrettet ønske om effektivitet – og ud fra vores samarbejde med førende maskin- og kemileverandører.
Undersøgelser* viser, at tekstilløsninger fra Beirholms sikrer et højt netto-output pr. medarbejdertime i bedste finishkvalitet. Leasingvaskerierne har således været i stand til at forbedre deres bundlinie med ca. 5,4%.
*) Undersøgelse af 300 vaskerier over hele verden, gennemført af Q-Audit Management/Ben Johnson-Hill Associates Ltd. i England og Danmark.